74 / 108
72
en gammel, buttet dame ordet. Hendes hår var hvidt, og både sommer og vinter
var hun iført en frakke med pelskrave.
– Hvorfor prøver vi ikke at få ram på ham? spurgte hun forsigtigt og skubbede
brillerne længere op på næsen. – Vi er over tyve medlemmer af klubben, og han er
kun én. Ganske vist er vi gamle. Men vi har vel alle sammen haft nogle færdighe-
der i vores unge dage, og helt glemt er de vel ikke …
Nogle af damerne udvekslede blikke. Alice Henriksen, som damen med rævepel-
skraven hed, skilte sig på en eller anden måde ud fra resten af forsamlingen. De
kunne ikke helt afgøre, hvori forskellen bestod. Måske var det, fordi hun aldrig
sladrede om andre og heller aldrig
beklagede sig
. Hun havde nu heller ikke boet
i byen så længe, at man rigtig havde nået at se hende an.
– Jeg var i modstandsbevægelsen, sagde en gammel, skaldet mand. Han rejste
sig op, og hans øjne, som før havde været sløve og bange, blev pludselig klare og
lysende. – Jeg kan stadig sætte en god slagkraftig bombe sammen.
Alice nikkede langsomt. – Jeg er med. Du mener, at nogle af os skal gå rundt med
bomber i tasken. Når fyren så åbner den for at snuppe indholdet …. Bang.
Problemet er bare, at vi risikerer at tilbringe vores sidste år bag lås og slå. Der blev
dødstille i rummet. De fleste stirrede
forargede
på Alice. – Hun har vist set for
meget tv, blev der mumlet mellem bordene.
– Eller også er hun blevet senil.
Alice blev lyserød i kinderne og begyndte forskræmt at rode i sin taske.
– Vi ringer til politiet, sagde formanden til sidst. – Nu har vi fået nok.
De var endnu ikke færdige med at diskutere de eventuelle følger, da kriminal-
kommissæren en times tid senere mødte op i ældreklubben. Han tog notater på
sin blok og læste derefter signalementet højt: – En ung, ranglet fyr med lyst hår,
stramme cowboybukser, sort hættetrøje og sorte støvler. Er det korrekt?
– Netop. Præcis, svarede formanden ivrigt. Ældreklubbens medlemmer så målløse
på ham.
– Men sådan ser mange unge mennesker ud i dag. Jeg beklager meget, men for
tiden er alt
disponibelt
mandskab sat ind på at fange den indbrudstyv, som har
plaget byen i nogen tid. Det er en rigtig snedig satan, som den ene gang efter
den anden slipper af sted med både smykker og mindre antikviteter og andre
kostbarheder. Hvis vi havde en gnist af mistanke om, at jeres overfaldsmand var
den samme som indbrudstyven, ville vi kunne gøre noget. Prøv lige at lægge mere
mærke til ham næste gang, sagde kriminalkommissæren. – Og lad være med at gå
rundt med for mange penge i lommer og tasker.
Mens ældreklubben talte med politiet, tog Alice Henriksen en taxa hen til hospi-
talet. Hun kendte ikke Magda og Georg særlig godt, men hun ville alligevel gerne
høre historien fra deres egen mund. Måske var det slet ikke fyren med hættetrø-
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
at beklage sig
= at klage over noget
forarget
= man synes det som en anden gør,
mener eller siger er (moralsk) forkert eller dårligt
disponibelt
= som er til rådighed