

77
Lasse 15 år
Jeg tager det ikke personligt, når mine nære venner
bander
ad mig, men når det er folk, jeg ikke kender,
bryder jeg mig ikke om, at de taler grimt. Jeg ved jo ikke,
om de mener det, men jeg ved jo altid, hvornår mine
venner mener, hvad de siger. Jeg bliver glad, når jeg får
komplimenter fx fra mine forældre, eller når vennerne
siger, at jeg har en fed T-shirt på.
Mathilde 15 år
Jeg bruger bare normalt sprog, altså ikke noget med
slang, især når jeg taler med de voksne. Jeg taler jo
pænt for at være høflig og for at gøre andre glade. Man
bliver ked af det, hvis andre sviner hinanden til. Man kan
få folk til at tale pænere ved at tale pænt til dem.
Rasmus 16 år
Tonen er ret grov mellem mine drengevenner. Det er
måske også lidt af en vane, hvilket ikke er så godt, for
man kan hurtigt komme til at tale sådan til andre uden
at tænke sig om, og det er ikke så smart. Man siger ikke
til sine venner, at de ikke burde bande så meget. Man
har ikke lyst til at rette sine venner og bestemme, hvor-
dan de skal tale.
Sofie 15 år
Jeg vil gerne have, at andre taler til mig, som jeg taler til
dem. Jeg kan fx aldrig finde på at bruge skældsord over
for nogen. Det gør dem jo kede af det. Jeg har oplevet,
at folk taler
ekstremt
grimt til hinanden. Jeg føler mig
utryg, når andre bruger meget grimt sprog.
En mor fortæller:
I morges var min datter morgensur, og da jeg sagde,
at hun skulle huske nogle bøger, svarede hun: ”Hold
kæft!”
Jeg spurgte, om hun var klar over, hvad hun lige havde
sagt, og så svarede hun: ”Jamen, du skal bare lære at tie
stille, du skal holde din mund, når jeg er stresset, og ikke
blande dig i noget som helst.”
Jeg vil ikke snakkes grimt til. Jeg synes, at det er rig-
tig ubehageligt, når disse udtryk bliver brugt imod mig,
fordi jeg rent faktisk hører ordenes betydning. Jeg bliver
utrolig såret, når min datter bruger det grimme sprog
imod mig. Jeg mener, at grimt sprog oftest udspringer
af vrede eller frustrationer.
at bande
= at sige grimme ord
ekstremt
= rigtig meget
Skriv om billedet
Vælg enten opgave 1 eller 2.
1.
Skriv enten den gamle dames eller den unge mands historie.
2.
Lav en samtale mellem den gamle dame og den unge mand.
SKRIV
Tænk før du taler
Mange mener at der er en grundlæggende forskel på, hvordan børn og
voksne taler til hinanden. Børn lytter med følelserne, mens voksne taler
og lytter med hovedet. Hvad gør de unge? Hvordan taler I til hinanden?