71 / 108
69
1.
10.
20.
30.
40.
50.
60.
70.
De læste til eksamen. Solen skinnede, og det var ved at
blive rigtig varmt i vejret. De var fire unge, der holdt
sammen og hjalp hinanden. Pia, Morten, Henriette og
Dennis. ”Skal vi ikke holde en pause fra bøgerne og gå
en lille tur,” spurgte Morten. ”God ide,” sagde de andre.
De var hurtige til at komme afsted, ud i det gode vejr.
Efter 5 minutter hen ad skovvejen satte de sig på en
træstamme, der lå i vejsiden. De begyndte at snakke
om, hvad de skulle lave i sommerferien, og var enige
om, at det ikke måtte koste for meget, for de havde
hverken penge eller arbejde. Henriette sad og drak af
en colaflaske. Da den var tom, kastede hun den ind i
skoven. ”Det kan man da ikke
være bekendt
,” sagde
hendes veninde Pia. ”Okay, jeg skal nok samle den op
igen og tage den med hjem.” Pia kom hurtigt tilbage
med flasken, men det var ikke det eneste. I den anden
hånd havde hun en sort sportstaske? ”Den lå lige her
under nogle grene, ikke langt fra træstammen,” sagde
hun. Hun satte den straks fra sig på jorden. Meget my-
stisk. ”Det er nok ikke noget særligt, for hvem
efterla-
der
noget værdifuldt her ude i skoven,” sagde Dennis.
Da de havde snakket frem og tilbage om, hvad der
mon kunne være i tasken, besluttede de sig til at åbne
den. ”Måske er det en bombe”, sagde Morten. Hans
far var inden for politiet. ”Nej, hold nu op,” sagde de
andre. Nysgerrigheden var for stor. Det blev så beslut-
tet for en sikkerheds skyld, at de andre skulle gå lidt
væk, når Dennis åbnede tasken. Det gjorde han uden
besvær. ”Hold da op,” råbte han. De samledes omkring
tasken. Den var fuld af penge. Mange penge. Forskel-
lige valutaer. Dollars, kroner, pund og rubler. Der blev
helt stille. De kunne pludselig høre en, der nyste ikke
langt fra. ”Vi er ikke alene herude,” sagde Henriette.
”Luk hurtigt tasken og læg den tilbage.” De satte sig
igen på træstammen. ”Hvad skal vi nu gøre?” sagde
Morten. ”Hvis min far skulle bestemme, så skal den
afleveres til politiet.” ”Nej,” sagde de andre. ”Nu skal
vi på en lang, spændende og dyr ferie. Vi har masser
af penge.” En hund gøede ikke langt derfra. Lad os gå,
sagde Pia, jeg er bange. Det er måske blodpenge. De
diskuterede forskellige muligheder. Resultatet blev, at
de hellere måtte aflevere tasken til politiet. Man har
ikke megen glæde af sådan nogle penge, var de enige
om. Dennis tog tasken. De rejste sig og skulle til at
gå, da 3 mænd i
camouflagetøj
, pistoler i bæltet og
med en stor schæferhund i snor pludselig kom, ud af
skoven. ”Goddag,” sagde den ene, vi er fra politiet. Vi
har hørt alt, hvad I har sagt og lavet. Det forholder sig
således, at vi har fulgt nogle narkohandlere gennem
længere tid og fundet ud af, at de bruger dette sted
som udvekslingssted. Narko for penge. Vi har derfor
dette sted under observation, indtil vi har fået fat i
forbryderne. Vi har fanget ham, der kom med pen-
gene. Nu venter vi bare på ham, der skal komme med
narkoen. Vi må bede jer om ikke at fortælle dette til
nogen de næste par uger. Det var godt, I bestemte jer
for at overlade tasken til politiet. Det vil blive nævnt i
politirapporten.”
Det var nu nok en lidt mere dramatisk eftermiddag,
end de 4 havde regnet med. Det tog hele 2 dage, inden
de kunne koncentrere sig om at læse til eksamen. De
kunne senere læse i avisen, at man havde pågrebet 2
narkosælgere, som nu sad
bag tremmer
. Da der ikke
var nogen, der gjorde krav på pengene, skulle staten
have dem, men de 4 unge fik udbetalt 10% af det
fundne beløb i findeløn, fordi de havde bestemt sig for
at aflevere pengene til politiet. Da skolen var afsluttet,
tog de på en lang og spændende telttur til Norge. Med
alt betalt.
Feriepenge
Forfatter ukendt
at være noget bekendt
= at kunne tillade sig at gøre
at efterlade
= at lade blive tilbage
camouflagetøj
= soldater bruger c.tøj for ikke at blive set
bag tremmer
= i fængsel