EKKO

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

Et nemt offer

Gamle mennesker var bare nemme. Alexander lo for sig selv, mens han slentrede

hen ad gågaden og spejlede sig i butiksruderne. Hans sorte hættetrøje og de tunge

støvler var som skabt til at

skræmme

de gamle. Hans lyse hår stak frem under

hætten. Ingen af de gamle turde gøre modstand, når han nærmede sig. Det var

barneleg at rive tasken fra de gamle damer eller snuppe tegnebogen op af lom-

men på de gamle mænd. Vupti, så var flere tusinde kroner hjemme. Ganske vist

skete det, at han kom til at vælte én af dem omkuld. Og hvad så ? De kunne bare

stå ordentligt fast på benene.

Så fik han øje på hende igen. Hende med rævepelskraven. Hans puls steg. Hende

havde han længe haft kig på, men af en eller anden grund var det aldrig lykkedes

ham at snuppe den brune taske fra hende. Hun lignede ellers et nemt

offer

, men

hver gang han havde set hende, var der kommet noget i vejen.

Han skyndte sig over gaden og stilede lige hen mod hende. Igen var han uheldig.

Hun fik øje på ham og forsvandt ind i den nærmeste port.

Alexander satte farten op og forfulgte hende ind gennem porten. Men da han

kom ind i gården, var den gamle kone med ræven som sunket i jorden. Alexander

så sig ærgerligt omkring. Der var borde og bænke af marmor og kun én dør. På

dørskiltet stod ”Olsen”.

Han stod og

skar tænder

et øjeblik. Den gamle kone boede bestemt ikke der.

Hun havde nok

søgt tilflugt

med en eller anden dødssyg undskyldning. Men han

skulle nok få hende en anden gang.

Han trampede ud ad porten igen og fortsatte hen ad fortovet. Et stykke henne

var han lige ved at løbe et gammelt ægtepar ned. Konen havde en taske i hånden,

og manden støttede hende. Da Alexander ublidt rev tasken fra hende, trimlede de

begge to omkuld.

Triumferende

løb han af sted med tasken.

– Magda! Magda! Er der sket noget?

Alexander nåede lige at høre den gamle mands fortvivlede råb, inden han drejede

om hjørnet med tasken.

– Har I hørt det? Nu er det gået ud over Magda og Georg.

Stemningen i ældreklubben var på kogepunktet, og

rygtet

om de to seneste ofre

for taskerøveren løb hurtigt igennem lokalet. Magda fik hjernerystelse, vidste én.

– Og Georg er så meget ude af sig selv, at han får beroligende medicin. Tænk,

hele pensionen blev stjålet fra dem. De var på vej ned på posthuset for at betale

husleje, og så … mødte de ham.

– Var det ham med hættetrøjen igen? spurgte en anden.

– Det siger Georg. Ham med hættetrøjen er den værste af dem alle sammen.

Ældreklubbens medlemmer sad et øjeblik tavse og fordøjede oplysningerne. Så tog

at skræmme

= at gøre bange

et offer

= den som noget går ud over

at skære tænder

= at gnide tænderne hårdt mod hinanden

tilflugt

= et sikkert sted

at søge tilflugt

= at gemme sig et sikkert sted

triumferende

= glad

et rygte

= sladder

Forfatter ukendt