Bordbombe

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mysteriet om det stjålne hjerte

En morgen da jeg vågnede, mærkede jeg, at mit hjerte var væk. Tilbage

var et stort, tomt hul. Jeg tog min natskjorte af og kiggede ned på mit

bryst. Der var ingen spor efter knive. Alting lignede sig selv udenpå.

Men indeni var det forkert. Mit hjerte var simpelthen væk. Ganske

vist. Der var noget, som bankede: dunk! dunk! Men det var ikke mit

hjerte!

Hvordan forsvinder hjerter?

Hvem stjæler dem?

Henne på skolen sad jeg og hang. (Det gør man, når ens hjerte er

stjålet. Så hænger man med hovedet og går rundt og ser mærkelig ud i

frikvarteret.)

”Hvad er der galt?” spurgte Franz.

Jeg rystede på hovedet.

Franz hev mig i armen. Han blev ved. Franz bliver altid ved.

Det er hjertet,” sagde jeg til sidst.