Previous Page  90 / 108 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 108 Next Page
Page Background

88

ger med godt humør. Han blev efterhånden bedre og bedre til at lyve, og da han var

færdig på lyveskolen, så var han blevet rigtig artig.

Han lærte at sige: ”Tusind tak”, når han fik et uldent halstørklæde i julegave, selvom

det var lyserødt og alt for langt, og han meget hellere ville have haft en racerbane.

Han lærte osse at sige: ”Det smager vel nok dejligt, faster”. Svend Bendt lærte at lyve

om alting, og alle mennesker glemte faktisk, at han engang havde været verdens

uartigste dreng. Han var så artig, at han både fik flere lommepenge af sin mor og far

og osse tit en blank femmer hos sin faster, og faktisk fik han osse en racerbane og fire

racerbiler til jul. Artige børn får nemlig større julegaver.

Og heraf kan man lære, at det godt kan betale sig at gå i skole.

”Nå,” siger Sallie. ”Var det den historie?”

”Jae,” siger jeg så. ”Og nu skal du sove.”

”I morgen tror jeg faktisk, at jeg bare lægger mig til at sove uden at plage om god-

nathistorie.”

”Det lyder alletiders,” siger jeg. ”Så skal jeg vel nok se TV-avis og fodboldkamp og

hele

molevitten

.”

”Ha,” siger Sallie. ”Jeg er bare fuld af løgn, jeg skal plage og hyle og skabe mig, lige til

jeg får den historie, det kan du lige tro, jeg skal.”

”Nå, på den måde,” siger jeg.

”Og der skal være sådan en sød hund med i historien,” siger hun og ser meget for-

nærmet ud ved tanken om, at jeg skulle finde på at fortælle en historie helt uden

små søde hunde.

”Jeg kender måske én, der hedder Min Onkel og Min Onkels Nye Hund,” siger jeg.

”Den vil jeg hyle og plage om,” siger Sallie og lægger sig omsider ned under sin

dyne.

”Jaja,” siger jeg og slukker lyset. ”Nu får vi se …”

80.

90.

100.

103.

hele molevitten

= det hele