88 / 108
86
1.
10.
20.
30.
at plage om
= at bede om igen og igen
uartig
= fræk, som ikke opfører sig pænt
en møgunge
= et frækt og irriterende barn
rask
= (her) hurtig
Verdens uartigste dreng
af Kim Fupz Aakesson
Sallie er en irriterende unge, der bor i mit hus. Hun er sådan en, der altid
plager om
det ene og det andet. Så vil hun have en ostemad, og så vil hun have mælk, og hvad
ved jeg om alt det, hun hele tiden vil have.
Nu kunne man spørge mig, hvorfor jeg ikke bare smider hende ud, men det er altså,
fordi jeg er hendes far, og man ser ikke gerne, at fædre smider deres børn ud i kulden.
Det er ikke pænt at gøre den slags ting, så jeg er nødt til at have hende Sallie boende,
og så må jeg altså finde mig i alle hendes plagerier.
For eksempel plager hun hver evig eneste aften om en historie, før hun skal sove, og
når jeg så stikker hende et splinternyt Anders And-blad eller den der rigtig sjove bog
med Den Lille Bil På Nye Eventyr, så hyler hun op og siger, at jeg skal fortælle hende
en historie med munden - midt i TV-avisen, men det er Sallie selvfølgelig ligeglad
med, ork, om der så var både fodboldkamp og TV-avis på én gang, så ville hun al-
ligevel hyle og plage om historier. Det er det, jeg mener med, at hun er en irriterende
unge.
”Og hvad skal det så være for en historie,” siger jeg så til sidst.
Jeg ved godt, at jeg bare burde sætte mig ind til fjernsynet og lade hende hyle alt det,
hun ville, men for det første er jeg en fantastisk rar far, og for det andet kan Sallie
hyle så højt og så længe, at man skulle tro, det var løgn. Men det er det ikke.
”Det skal være en uartig historie,” siger hun så. ”En rigtig god historie med en
uartig
møgunge
.”
”Jeg kunne selvfølgelig fortælle den med verdens uartigste dreng,” siger jeg. ”Hvis
det skulle være.”
”Ja, det skal være den,” siger Sallie. ”Den med verdens uartigste dreng.”
”Den er sådan her …”
Denne her dreng ville egentlig gerne være artig, og han gjorde alt mulig artigt som
for eksempel at vaske sine ører både om aftenen og om morgenen og at rydde op
på sit værelse. Han plagede heller aldrig sin far om, at han ville have historier midt i
TV-avisen, sådan en god og klog dreng var han i virkeligheden.
Jeg tror, at han hed Bendt, men måske var det Svend, eller Svend Bendt, ja lad os sige
Svend Bendt, og Svend Bendt gjorde osse andre gode ting, som for eksempel at gå
i skole og lave lektier, og hvis nu hans mor sagde: ”Svend Bendt, smut lige ned med
skraldeposen,” så var der ikke noget af alt det der sædvanlige med: ”Åh nej, mor, ikke
lige nu, mens der er børnetime i fjernsynet.”
Næ, så sprang Svend Bendt
raskt
ud i køkkenet og hentede skraldeposen, og bagefter
sprang han ligeså raskt ned ad alle trapperne, hu hej, ned med skraldesposen og ikke
noget brok over det.