36
Åh nej!
– FEJL PÅ NETTET
Pas på hvad du laver på nettet.
Sidste år legede vi vennerne en ret dum leg, hvor vi sad og
kedede os i skolen. Legen gik ud på at vi fandt et billede af en
pige som vi syntes var rigtig sej og postede ind i vores lukkede
gruppe på nettet. Jeg havde været helt vild med min vens søster,
som er et år ældre end mig, i 2 år. Jeg fandt et rigtig flot billede
af hende hvor hun lige havde scoret et mål til håndboldkamp.
Jeg skrev “Sara Nielsen er virkelig den flotteste pige på
jorden“ og postede den, ind i gruppen. Lige efter
skole tog jeg til fodboldtræning.
Da jeg kom hjem smilede min mor til
mig og spurgte om min nye kæreste.
Jeg havde ikke nogen kæreste så jeg
vidste ikke hvad hun talte om. Da
jeg var på nettet igen kunne jeg
godt forstå hvorfor hun spurgte.
Jeg havde fået 167 likes på
billedet af pigen, og lykkeønsker
med den nye kæreste fra familie
og venner.
Pigen selv havde sendt en smiley.
Det var SÅ pinligt!
Jonas, som aldrig
vil poste noget igen