18 / 60
16
Fugle i mit hoved
Jeg har fugle i mit hoved. De siger hverken pip
eller kuk. De bor bare derinde. Man kunne
måske ønske sig, at de
kvidrede
, men egentlig
er jeg godt tilfreds. Der er to. En i hver side. Jeg
holder meget af dem. Hvis ikke de var der, ville
der være frygtelig tomt i mit hoved. Når der
ikke er nogen, der ser det, lader jeg grenen, de
bor på, vokse ud af mit hoved; den skal have
lov at strække sig. Jeg er altid lidt bange for, at
de flyver fra mig, men jeg har et bur og en orm
med, så jeg kan fange dem, hvis de flyver. Det
er aldrig sket. Engang sked de på min jakke.
Først den røde, en ordentlig klat på min højre
skulder. Det brød jeg mig ikke om, men straks
efter sked den sorte på min venstre skulder, og
af en eller anden grund fik det mig til at falde
til ro. Jeg tænker af og til på, om de også skider
inde i mit hoved. Det er okay med mig. Så
længe de skider lige meget, så jeg ikke mister
balancen.
Rebecca Bach-Lauritsen
at kvidre = tísta