

97
Hvad vil du være, når du bliver stor?
”Hvad vil du være, når du bliver stor?” Vi kender alle spørgsmålet, som har fulgt os, fra vi var små og
helst ville være brandmænd eller prinsesser. Det er dog først i teenagerårene, at vi for alvor skal be-
gynde at spore os ind på, hvad vi faktisk kunne tænke os at arbejde med.
Vil du være
advokat
, fordi du har set en sej amerikansk tv-serie, eller fordi du finder lovgivning og
retsmæssige spørgsmål interessante?
Vil du være journalist, fordi du fristes af berømthed, et hektisk liv i verdens brændpunkter og artikler,
der
pryder
forsiderne? Eller fordi du kan lide at skrive, hvad enten det er om stort eller småt?
Vil du være tøjdesigner for at være med blandt de
trendsættende
, eller fordi du syr og designer dit
eget tøj og slet ikke kan lade være med at finde på nye modeller?
Vil du være læge, fordi det er en stilling, andre ser op til, eller fordi du virkelig har lyst til at tage en
lang uddannelse med hårdt slid og et stort ansvar for menneskers helbred?
Det er vigtigt at tænke over, hvad der ligger bag dit valg af fremtidigt job eller uddannelse. Det er både
vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan uddannelsen er og hvordan hverdagen i drømmejobbet er.
Måske kan du ikke komme ind på drømmeuddannelsen. Eller måske begynder du på den, og så synes
du ikke om den alligevel. Og måske
indser
du, at der er alt for mange, der ønsker eller har det samme
drømmejob som du, og at det måske vil føre til arbejdsløshed. Derfor kan det være en god idé at tænke
i flere muligheder, når det gælder valg af fremtidigt job. Det kan fx forhindre dig i at gå i stå, hvis ønske
nr. 1 ikke kan lade sig gøre, og faktisk er der mange job, der minder omhinanden.
Hvis du gerne vil have et arbejde, hvor du skal skrive tekster, så er der eksempelvis mange andre mu-
ligheder end at blive journalist eller forfatter. Måske har du
en forestilling
om, at du vil arbejde med
mennesker, og at du derfor vil være lærer eller læge. Men har du tænkt på, at mange andre job har
noget med mennesker at gøre, fx butiksassistent eller frisør?
Du har måske nogle fordomme og faste forestillinger om en række job. Men husk, at stort set alle job
har spændende opgaver og personlige udfordringer. Vær derfor åben, når du søger information om
uddannelser. Måske er det en
beskæftigelse
, du endnu ikke har hørt om, som viser sig at være drøm-
mejobbet for dig.
advokat
= en person med en juridisk eksamen
pryder
= pynter
trendsættende
= er med til at bestemme moden
at indse
= at forstå
en forestilling
= en idé
beskæftigelse
= arbejde
Drøm – og virkelighed
Tænk i muligheder