Previous Page  101 / 108 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 101 / 108 Next Page
Page Background

99

Lucas

Jeg er et meget socialt menneske, og jeg har en masse venner

både i skolen og i sportsklubben. Jeg synes, andre mennesker er

meget spændende, og kan godt lide at give mine venner råd om,

hvordan de skal

tackle

deres forældre, lærerne eller kæresterne.

Nogle af mine venner ville nok sige, at jeg er bedre til at snakke

end lytte, men øvelse gør mester. Jeg går både til håndbold og

tennis, men jeg elsker al sport. Jeg går også i fritids-

klubben, men det er mest om aftenen. Jeg kan også

godt lide at gå i byen sammen med mine venner, gå på

café og fx kigge på tøj og musik, men det er også meget

hyggeligt at sidde sammen derhjemme og snakke eller se en

film. Når jeg bliver stor, vil jeg være idrætslærer, idræts-

træner eller psykolog.

Andrea

Jeg er utrolig kreativ og selvstændig og elsker fest og farver. Jeg

synes skolen er ok, men jeg må indrømme, at jeg synes bedre om

valgfagene end om de obligatoriske fag. Jeg valgte tekstil, drama

og smykkeværksted i år, og så går jeg både til sang og dans uden

for skolen, så der er nok at lave. Jeg har ikke særlig meget tid til

lektier og andet skolearbejde, men jeg sidder i elevrådet, så jeg

er ikke helt uinteresseret i skolen. Nogle ville nok sige, at jeg er lidt

flippet, men det, synes jeg, er helt fint. Jeg elsker at vise mine følelser,

og det kan man godt se på mit tøj og mit værelse. Har jeg en god

dag, så handler det om en kæmpeblomst i håret og rød læbestift, og

har jeg en dårlig dag, så tager jeg bare min gamle grå hættetrøje og

slidte cowboybukser på.

Jeg har så mange interesser, at jeg egentlig ikke ved, hvad jeg skal

fokusere på, men når jeg bliver stor, vil jeg lave noget inden for kunst,

design eller dans.

at tackle

= klare

Mit drømmejob