30 / 108
28
1.
10.
20.
30.
Det er aften hjemme hos familien Olsen. Eva og Mads ser en spændende udsen-
delse i fjernsynet om bjergbestigere.
– Far! Far! råber de i munden på hinanden. Se engang de
modige
bjergbestigere.
Børnene peger
ivrigt
på skærmen.
– Hvor er de dygtige!
Omsider ser far op fra sin bog og hen på fjernsynet.
– Det er da ikke noget at tale om, siger han og rejser sig fra sin bløde lænestol.
Næh, her ser I Koldings mest berømte bjergbestiger!
Han slår sig pralende for brystet.
Det dér er kun småbakker. Så skulle I se de bjerge, jeg har besteget!
Da jeg var ung, var jeg på
ekspedition
med nogle af verdens bedste bjergbesti-
gere.
– Er det rigtigt, far? råber børnene begejstret.
Vil du så ikke tage os med op til de bjerge, du har besteget. Vi har jo snart ferie!
Far tænker på de gode gamle dage og synes, det er en god idé.
Og så en dag begynder ferien. Familien tager til togstationen med deres kufferter,
klar til at tage af sted.
Toget kører hele natten, og da Eva og Mads vågner næste morgen er de i Østrig.
De, ser forbavset ud ad vinduet.
Vi er allerede på vej op i bjergene!
– Se, far! Er der ikke flot?
– Er det sådan nogle bjerge, du har besteget? spørger de.
– Åh, det dér er jo kun småbakker, svarer far.
Så får de øje på nogle bjerge med sne på toppen.
– Kan man virkelig klatre helt derop? spørger Eva. Kan du, far?
– Sagtens, siger far. De der bjerge er kun til at øve sig på.
Endelig standser toget ved en lille alpeby, der er omgivet af høje bjerge. Familien
tager deres kufferter og går igennem byens smalle gader.
– Ih, hvor vi glæder os til at komme op i bjergene, siger Eva og Mads.
Far viser vej hen til byens kro.
– Goddag, jeg er bjergbestigeren Olsen fra Kolding! siger han til
værten
. Jeg har
bestilt et værelse til mig og børnene.
Velkommen til Alpekroen, siger den venlige krovært. Deres værelser står parat, hr.
Olsen.
Bjerget
modig
= ikke bange for noget
ivrigt
= vil meget gerne
en ekspedition
= en opdagelsesrejse
en vært
= en person, som har gæster og sørger
for dem med mad og drikke