

16
I toget
Det var torsdag, og jeg sad i toget på vej ind til byen. Overfor mig sad en
ældre mand og læste avisen. Pludselig lagde han avisen fra sig og stirrede ud i
luften. Jeg syntes at han så lidt mærkelig ud, og så var han askegrå i hovedet.
Jeg spekulerede på om han måske var blevet syg. Nu så han over på mig, og
så rakte han mig en lottokupon og avisen og sagde med en hæs stemme: ”Vil
du lige se efter om tallene på lottokuponen er de samme som dem der står
i avisen?“ Jeg kiggede på tallene. Jo, den var god nok. – ”Hvor meget har jeg
vundet“ spurgte han, mens sveden drev ned ad hans pande. ”Du har vundet
1,5 million kroner.“ Han rystede over det hele, og da jeg følte at han havde
brug for hjælp, spurgte jeg om han ville have lidt vand. Jeg rakte ham min
vandflaske.
Han rystede stadigvæk, og da jeg følte at
han havde brug for mere hjælp, spurgte
jeg, om jeg skulle holde om ham. Han
sagde ja tak. Der sad jeg og holdt
om en helt fremmed mand i et
S-tog. Da vi kom til Vesterport
station, havde han det meget
bedre og havde fået kulør i ansig-
tet. ”Jeg står af her“ sagde han og
rejste sig. ”Tusind tak for hjæl-
pen. Jeg tror at jeg tager fri
fra arbejde i dag.“ Da han var
stået af toget, tænkte jeg på
at så heldig blev jeg nok
aldrig.Tænk at vinde så
mange penge.
Da opdagede jeg at
jeg havde hans lotto-
kupon i hånden.
4