

13
København
København er Danmarks hovedstad. Den ligger på Sjæl-
land ved Øresund. København er en international storby
med mange forskellige bydele og mange forskellige men-
nesker.
Der er både gamle og nye huse i København. De ældste
huse ligger i byens centrum. I gamle dage var København
en lille by. Rundt om byen var der volde og voldgrave, for
at beskytte beboerne mod fjender. Man kunne komme ind
i byen gennem 4 porte. Nørreport,Vesterport, Østerport
og Amagerport. Uden for voldene var der bondegårde
og grønne marker. Da byen blev større, byggede man nye
huse udenfor voldene. De nye bydele blev kaldt Nørrebro,
Vesterbro, Østerbro og Amager.
Hvis man vil op og se ud over København, kan man gå op
i Rundetårn der ligger i Københavns centrum, eller i et af
Københavns mange andre tårne. Man kan også tage ind i
Tivoli og gå ombord i himmelskibet, en af verdens højeste
karruseller.
I København, på slottet Amalienborg, bor dronning Mar-
grethe den anden. Hun er gift med prins Henrik. Sammen
har de to sønner Frederik og Joakim. Frederik er kron-
prins, fordi han er den ældste. En dag bliver han Danmarks
konge. Så vil han blive kaldt Frederik den tiende.
Der er rigtig mange sjove og spændende ting at se og op-
leve i København.