66
Klog eller dum?
Mennesker er utrolig intelligente. Alligevel kan
de nogle gange være rigtig dumme. Hvorfor er
der fx krig og fattigdom? Hvorfor er mennesker
nogle gange fordomsfulde og onde?
Selvom vi er kloge, er vi ikke perfekte. Alle
dummer sig en gang imellem. Heldigvis har
vi en hjerne, som kan hjælpe os. Vi kan nem-
lig både lære af vores successer og vores fejl.
Vi kan altid vælge at gøre verden bedre. Hvis
vi dummer os, må vi indrømme det og gøre
bedre næste gang.
En sand historie
Det siges, at denne historie er sand. Det
skete vist nok i en
kantine
i Schweiz.
En ældre dame omkring 75 år tog en skål
og fyldte den med suppe. Hun gik hen til et
af bordene midt i kantinen og satte sig ned.
Da hun havde sat sig, opdagede hun, at hun
havde glemt at tage noget brød med. Hun
rejste sig op igen og hentede brødet. Da hun
kom tilbage til sit bord, så hun til sin store
forundring
, at der sad en ung mand og
spiste hendes suppe. ”Det finder jeg mig ikke
i,” tænkte hun vredt. ”Den
rod
skal ikke få lov
til at stjæle min suppe.”
Damen satte sig ned hos den unge mand,
rev brødet i to dele og satte dem i skålen
foran manden. Så satte hun sin egen ske
i suppen og begyndte at spise. Den unge
mand smilede venligt til damen. De skiftedes
til at spise en ske suppe, indtil skålen var tom.
Alt i stilhed. Da suppen var færdig, rejste den
unge mand sig op. Kort efter kom han tilbage
med en stor tallerken med spaghetti og …
to gafler. De spiste begge to af den samme
tallerken, stadigvæk i stilhed. Til sidst rejste
den unge mand sig op og tog sin jakke på.
”Vi ses,” sagde den gamle dame surt, mens
hun kiggede ham stift ind i øjnene. ”Vi ses,”
svarede manden og smilede. Han så på damen,
som om han havde
gjort
hende en
tjeneste
.
Den ældre dame fulgte manden med
øjnene, da han gik ud af kantinen. Da hendes
forundring var ved at forsvinde, rakte hun ud
efter sin håndtaske, som hun havde hængt
på stoleryggen. Til sin overraskelse var tasken
væk. Hun tænkte straks på manden … Hun
åbnede munden for at råbe ”stop tyven”, da
hun fik øje på håndtasken. Den hang på en stol
to borde væk. På bordet stod en skål fuld af
kold suppe.
Hun forstod med det samme, hvad der var
sket. Det var ikke den unge mand, som havde
spist hendes suppe. Det var hende, som havde
sat sig ved det forkerte bord. Det var hende
selv, der havde spist på den unge mands
regning.
en kantine:
mötuneyti
en forundring:
undrun
en rod:
þrjótur
at gøre en tjeneste:
að gera greiða
tåbeligt:
kjánalegt
Selv det klogeste menneske har
et
tåbeligt
hjørne i hjernen
Aristoteles
