Previous Page  7 / 36 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 7 / 36 Next Page
Page Background

5

Ud at bade

Danskerne elsker sol og sommer, og de elsker også at

tage ud at bade og sole sig. Mange tror at det er for koldt

at bade i Danmark, men det er det slet ikke. En badetur

ved de flotte rene sandstrande er en skøn oplevelse.

Over hele Danmark kan du finde flotte og børnevenlige

strande med klart og rent vand. Det danske badevand er

selvfølgelig lidt koldere end vandet længere sydpå, men

det er rent. Og hvis du er bange for kulden er der kun

ét at gøre:

Ret ryggen, luk øjne, mund og næse og løb så hurtigt du

kan ud i vandet. Smid dig på hovedet i bølgen blå, tæl til 5

og vupti! Du har glemt alt om kolde tæer og gåsehud.

Hvis du bliver træt af at ligge og blive bagt i solen er der

masser af andre ting du kan lave. Man kan fx leje vandcyk-

ler, spille strandbold eller surfe. Den friske danske vind, de

høje bølger og den lange kystlinje gør Danmark faktisk til

et af verdens bedste surferlande.

Det kan være rigtig hyggeligt at spise madpakke på stran-

den og nogle steder kan man grille sine egne pølser. Men

hvis du har glemt at tage madpakke med, kan du også lede

efter en kiosk.

Du behøver ikke tage ud til stranden for at bade.Vandet

i Københavns Havn er lige så rent som vandet i Øresund.

Derfor har man lavet et havnebad i havnen ved Islands

Brygge hvor folk både kan køle kroppen og nyde udsigten

over byens tårne. Der er plads til 600 badegæster i de

5 bassiner hvor man kan lege, svømme og springe ud fra

3 og 5 m vipper.

Så husk at pakke badedyr, badetøj, svømmebriller og sol-

creme, når du skal på ferie i Danmark.

Det kan være dejligt at gå i vandet, men vandet kan også

være farligt, hvis man ikke passer på.

3