33 / 36
31
Fyrtøjet
af H.C.Andersen
Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: Et, to! Et to! Han havde
været i krigen, og nu skulle han hjem.
Men på vejen mødte han en ækel, gammel heks.
”Godaften“ sagde hun. ”Du er en rigtig soldat. Nu skal du få alle de penge,
du kunne tænke dig“.
”Tak skal du have, din gamle heks“ sagde soldaten.
”Jeg hejser dig ned i det hule træ derhenne“ sagde heksen. ”Og så kan du
fylde lommerne med både kobber, sølv og guld.Til mig skal du bare tage et
gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, da hun sidst var nede i træet.“
Heksen fortalte soldaten, hvad han skulle gøre dernede. Han fik et reb om
livet og heksens blåternede forklæde under armen. Og så kravlede han ned
i bunden af det hule træ. Her fandt soldaten en lang gang med tre døre –
akkurat som heksen havde sagt!
Han lukkede den første dør op. Oven på en stor kiste sad der rigtignok en
hund med øjne så store som tekopper og gloede på ham. Soldaten løftede
hunden ned på heksens forklæde, sådan som han havde fået besked om.
Kisten var fuld af kobberskillinger, og soldaten fyldte lommerne. Så satte han
hunden op på kisten igen og gik ind i det næste kammer. ”Uf!“ Her sad en
hund med øjne så store som møllehjul på en kiste fuld af sølv.
Soldaten satte hunden på forklædet, smed kobberpengene og fyldte i stedet
lommerne og tornysteret med sølvskillinger.
Og… nej, det var ækelt: I det tredje kammer sad der virkelig en hund med
øjne så store som Rundetårn. ”Godaften“ sagde soldaten, for sådan en hund
havde han aldrig set før.
Han løftede hunden ned og åbnede kisten. Der var så meget guld, at han
kunne købe hele København og mere til. Han smed sølvpengene og fyldte
lommerne, tornysteret, kasketten og støvlerne med guld. Så tog han fyrtøjet
og fik heksen til at hejse sig op igen. ”Hvad vil du med det fyrtøj?“ spurgte
soldaten nu. ”Det kommer ikke dig ved“ sagde heksen. ”Du har fået dine
penge“. ”Sig mig straks, hvad du vil med det, sagde soldaten, eller jeg hugger