36
Jeg har lige været en tur i en butik som er en
del af en meget stor tøjkæde. De fleste af
os kender den og handler i den.
Efter lidt tid finder jeg noget tøj, som jeg
gerne vil prøve. Det er en nederdel, et
par jeans og to bælter.
Med lidt held finder jeg frem til prøve-
rummet. Jeg bliver modtaget af en sur
dame. Hun
flår
tøjet ud af hænderne på
mig, mens hun
mumler
: ”Hvor mange
stykker tøj skal du have med ind?” Jeg
fremstammer: ”4 stykker,” og jeg får et
skilt med tallet 4. Hun når lige at snuppe
de to bælter, som jeg har i hånden og
siger: ”Dem lægger jeg lige her – dem får
du ikke brug for inde i prøverummet”. Jo,
tænker jeg, for jeg ville prøve dem til tøjet.
Men det må jeg ikke – for de kan stjæles. Men
jeg har jo ikke tænkt mig at stjæle dem. Jeg får
at vide, hvordan jeg efter prøvningen skal aflevere
tøjet og hænge det på et stativ, som står dèr. Mens
jeg står og prøver tøjet, får jeg en fornemmelse af, at her
er ikke rart at være. Ekspeditricen i prøverummet har været
kold, upersonlig og ikke mindst meget
mistænksom
. Jeg ved
godt at nogle kunder stjæler. JEG stjæler bare ikke, og jeg kan
simpelthen ikke lide at blive mistænkt for tyveri. Jeg er sikker
på, at det kun er fordi, jeg er teenager. Nogle tror altid, at det
er teenagere, der er de værste. Hvad med at finde de kunder
der stjæler, og lade os som ikke stjæler være i fred. Det er
ubehageligt med skilte, hvorpå der står ”tyveri anmeldes”,
tyverialarmer i tøjet, mistænksomme blikke og kameraer. Der
kommer ingen og spørger hvordan det går – så der er ingen
hjælp at hente. Jeg bliver irriteret over oplevelsen og vælger
at gå uden at købe noget.
at flå
:
að rífa
at mumle
:
að tauta
mistænksom
:
tortryggin
I prøverummet
Du vil sælge noget brugt
tøj på internettet. Lav
en annonce.
•
Beskriv mindst
3 stykker tøj.
•
Fortæl hvorfor du vil
sælge tøjet.
•
Beskriv tøjet (farve,
stof, størrelse).
•
Hvad koster tøjet?
•
Hvem skal køberen
kontakte og hvordan?
