Scooter

69 Kylling Supermand Hugo og jeg er i parken. Jeg kan se nu. Jeg kan tale nu. Jeg kan alt. Igen. Men jeg har gips på næsen. ”Tror du, de kan finde dig?” siger Hugo. ”De to idioter?” siger jeg. ”Ja. Dem,” siger Hugo. ”Nej. De er væk. Lukket inde. I lang tid.” ”Fedt!” siger Hugo. Han stopper og ser på mig. ”Undskyld!” siger han. ”For hvad?” siger jeg. ”Jeg turde ikke,” siger Hugo. ”Jeg skulle slet ikke tisse. Jeg turde bare ikke køre. På scooteren.”