Den nye lærer

26 10. Gør dit og gør dat Det kan godt være, at vi var en god klasse. Men inden længe fik vi alle nok af Ai-Kju. Snart så vi kun frem til de timer, hvor vi havde en normal lærer. Altså en af kød og blod. Selv den sure Node, som vi havde til musik, var der mere sjov ved. For ikke at tale om Jans vitser, når vi havde idræt. ”Op på hesten igen,” råbte han, hvis en af os faldt ned, når vi sprang buk. ”Det er de små stød, verden giver. Ha ha.” Når Ai-Kju sagde noget, lød det bare fladt. Dens stemme var helt uden varme, uden glød. Men altid høflig på sådan en glat måde: