TAK

47 ulykkelig: óhamingjusamur at bestemme sig for: að ákveða at fortjene: að eiga skilið ærlighed: heiðarleiki dagen. Dage, uger og måneder gik, men intet skete. Året gik, og det blev forår igen. Tiden var inde til at tage tilbage til slottet. Tristan var ulykkelig over, at han ingen blomst havde at vise frem. Han troede, at alle ville grine ad ham. Tristans far kunne se, hvor dårligt han havde det og sagde, ”Du behøver ikke at tage til slottet, hvis du ikke vil. Men du har gjort dit bedste, og det skal du være stolt over”. Selvom Tristan var meget ked af det ville han gerne se kejseren og det smukke slot igen. Han bestemte sig derfor for at tage af sted. Da Tristan kom til slottet, så han pragtfulde blomster overalt. De unge viste stolte deres blomster frem til kejseren. Da kejseren kom over til Tristan, kiggede han forundret på ham og spurgte ”Hvorfor har du ingen blomst at vise frem?’’ Tristan blev bange, men bestemte sig for at fortælle sandheden; ”Deres Maje- stæt, jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få mit frø til at spire. Jeg har passet og plejet det hver eneste dag i et helt år. Jeg har gjort mit bedste, men der ske- te ingenting. Mit frø spirede ikke. Derfor kommer jeg med en tom blomsterpotte i dag.” Kejseren kiggede længe på Tristan. Så sagde han højt, så alle kunne høre det. ”Jeg har fundet min efterfølger. Jeg har fundet den person, som har fortjent at arve min trone. For et år siden gav jeg alle et frø. Jeg ved ikke, hvor jeres frø kommer fra. Mine frø var ristede og kunne derfor ikke spire. Tristan, jeg beundrer dit mod og din ærlighed . Du var den eneste der turde stå foran mig og fortælle sandheden. For det bliver du belønnet med hele mit kejserrige og min trone. Du bliver den næste kejser.”