TAK

25 Özlems historie Özlem Cekic har boet i Danmark, Finland og Tyrkiet. Hun var den første i sin familie, der fik en ud- dannelse . Hun er uddannet syge- plejerske . Özlem har både arbejdet i et supermarked og i Folketinget i Danmark. Hun er muslim og har både valgt at gå med og uden tør- klæde. Hun er blevet gift og skilt. I dag er hun gift igen og har tre børn. Özlems familie er kurdere, og hun er født i en lille tyrkisk by, som hedder Polatli. Da hendes mor var gravid med Özlem, rej- ste hendes far til Finland for at arbejde. Özlems far ville tjene penge, så de kunne købe 40 får og et hus i deres landsby. Men hendes far kom aldrig tilbage til Tyr- kiet, i stedet flyttede Özlem til ham sam- men med sin mor og sin storebror. Efter kort tid i Helsinki flyttede Özlem og hendes familie til Danmark. Özlems mor havde hørt, at der boede nogle kur- dere fra landsbyen i København. Foræl- drene arbejdede dag og nat for at spare en uddannelse: menntun en sygeplejerske: hjúkrunarfræðingur et supermarked: stórverslun Folketinget: danska þjóðþingið et tørklæde: slæða et får: kind et ansvar: ábyrgð fremmed: ókunnugt stadigvæk: enn þá pludselig: skyndilega et tæt forhold: náið samband at beundre: að dást að modig: hugrökk fræk: frökk en heltinde: hetja en rollemodel: fyrirmynd penge op, så de kunne flytte hjem til Tyr- kiet igen. Da Özlem var fem år, fik hun en lillebror, så der var brug for hende i hjemmet. Hun og hendes storebror pas- sede deres lillebror, mens forældrene var på arbejde. Det var både hårdt og et alt for stort ansvar for dem. Özlems foræl- dre bestemte derfor, at det var bedst for børnene at blive sendt tilbage til mormor, Fadime, i Tyrkiet. Tyrkiet var et fremmed land for Özlem og hendes storebror. Heldigvis kunne de stadigvæk sproget. Det var meget underligt for Özlem pludselig at stå i et andet land, i en ny skole, hvor lærerne måtte slå eleverne over fingrene, hvis det passede dem. Özlem savnede sine for- ældre og græd mange tårer i begyndel- sen. Men det blev bedre, ikke mindst på grund af hendes mormor. Da Özlem var 12 år flyttede hun tilbage til sine forældre i København. Hun havde et meget tæt forhold til sin mormor efter årene i Tyrkiet. Hun elskede og beundre- de hende. Selvom hendes mormor ikke kunne læse eller skrive sit eget navn, kla- rede hun at opfostre 13 børn. Hun havde ansvaret for familiens lille gård, da hun som ung blev alene med sine 13 børn. Det var stik i imod samfundets uskrev- ne regler. Når hun tog til markedet med grøntsager, på den gamle hestevogn, stod mændene og gloede. ”Sådan no- get gjorde kvinder ikke dengang. Men de lærte at respektere hende. Min mormor var modig , fræk og selvsikker. Hun er min store heltinde og rollemodel ”, for- tæller Özlem.